|
|  |

|
|
|
|
 |

|
 |
|
Beskrivelse:
Af: Kostvejleder Pia Birk.
Der er i dag i visse kredse en udbredt opfattelse af, at vitamin- og mineraltilskud ikke er nødvendigt, blot man spiser en god, varieret kost: Det kunne vore bedsteforældre klare sig med, og det kan vi også.
Der tages blot ikke højde for den intensiverede og målrettede produktion, der er i dag, og at dette medfører, at vores marker bliver udpinte. Når dertil lægges det øgede indtag af sukker samt brugen af sprøjtemidler m.m., som kroppen også skal bruge resurser på at rense ud, samt det faktum, at mange afgrøder i dag dyrkes i rockwool eller andet, der intet har med jord at gøre, så må vi konkludere, at et tilskud ofte er berettiget.
Da vores krop bruger vitaminer og mineraler i snart sagt alle dens funktioner, er det indlysende, at vores system vil fungere dårligere, hvis de nødvendige stoffer ikke er tilstede, eller kun er tilstede i for små mængder. Den anbefalede mængde, der angives på vitaminer og mineraler i dag (ADT) er fastsat ud fra forsøg, der viser, hvor meget et menneske har brug for, for ikke at få mangelsymptomer – det er ikke det samme som den mængde, det individuelle menneske ville have gavn af. Hvis man som eksempel ser på en celle, så vil den, for at kunne fungere optimalt, bl.a. have brug for:
- C-vitamin, betacaroten og E-vitamin for at kunne tilintetgøre uønsket materiale i cellen.
- E-vitamin, Q10, mangan, kobber og selen for at kunne nedbryde næringsstoffer til energi og for at kunne oplagre den dannede energi.
- E-vitamin og betacaroten for at kunne videregive cellens produkter til f. eks blodbanen.
- Betacaroten for at cellen kan hjælpe leveren med at afgifte kroppen, hvis man f. eks har indtaget en stor mængde alkohol.
Ud fra ovenstående kan man regne ud, at hvis kroppen ikke har de resurcer, den har brug for, vil man fungere dårligt helt ned på celleplan.
Det kan anbefales, at man som minimum tager en blandet vitaminpille af god kvalitet om dagen, og at man, hvis man har brug for flere kosttilskud, eventuelt kontakter sin læge eller en behandler, der arbejder på dette felt.
Publiceret i Horsens Folkeblad
|
|
|
|
|